Det seier konditor Knut Arne Spjøtvold hos Geiranger Bakeri. Den røynde konditoren har vore hos Geiranger Bakeri i to månader.

No er det konfirmasjonstid, og med det kaker av alle slag. Det er mange kaker som skal ut dei komande vekene.

Spjøtvold har arbeidd som konditor, bakar og iskremlagar i store delar av verda. Han har bakgrunn frå Frankrike, Italia, Spania, Belgia, Danmark, Tyskland, Austerrike og Sveits mellom anna.

– Eg har drive med kakebaking og dessertar, og spesielt har eg arbeidd mykje med iskrem, med den italienske måten å lage iskrem på. Der var jo der det heile starta i moderne tid, seier Spjøtvold.

Når han kom til Geiranger Bakeri sin verkstad (Spjøtvold likar å kalle bakeriet for det) i Ørsta, var det fordi han hadde lyst til å arbeide saman med Jan Egil Vikestrand i Geiranger Bakeri.

Fornøgd: Knut Arne Spjøtvold er fornøgd med den ferdige kaka.

Kundane vil vere kreative

– Eg likar å vere i kreative miljø, der vi heile tida er på jakt etter nye smakar og nye måtar å presentere produkta våre på, seier Spjøtvold.

Og det han synest er veldig løye, er at kundane er med på det.

– Eg må seie at eg vart overraska over å kome hit til Ørsta og Volda. Folk her er vågale. Dei vil gjerne prøve noko anna enn den tradisjonelle kakeforma, seier Spjøtvold.

Sjølv elskar han å blåse sukker, lage sjokolade frå botnen, og presentere han i alle moglege former som berre fantasien set grenser for.

– Eg har vore med på å lage mykje spesielt, også konfirmasjonskaker. Eg arbeidde på Oslofjord hotell, og der var det eit selskap med Statoil. Ei mor spurde om eg kunne lage ei konfirmasjonskake til sonen hennar, og hadde ein ide om eg kunne nytte ein personleg gjenstand til å forme kaka. Eg tenkte meg litt om, og bad om å få dei to fyrste skoa han hadde. Dei fekk eg låne, og tok avtrykk av dei, før eg støypte to sjokoladesko som eg toppa kaka med, fortel Spjøtvold.

Det kan også vere enkelt.

Pynting: Knut Arne Spjøtvold pyntar ferdig sjokolademoussen. Foto: Rune Sæbønes

– Ei jente som skulle konfirmant ynskte seg gulrotkake. For det var favoritten. Då valde eg å gjere noko med sjølve presentasjonen av kaka. Eg laga fleire kaker, og presenterte dei i etasjar. Det vart spennande, fortel Spjøtvold.

Varier smakane

Det er ikkje slik at den gamle marsipankaka si tid er over.

– Nei, det handlar berre om at smakane kan variere. Det kan for eksempel vere banan, kiwi, eller bringebær, seier Spjøtvold.

På bordet ligg det noko han har sett fram til lenge for å prøve ut. To store posar med oppmalt pistasjenøtter. Han gler seg til å eksperimentere.

– Kva er viktigast. Smaken eller presentasjonen?

– Begge deler. Presentasjonen, og korleis ei kake ser ut, er viktig for å vekkje appetitten. Du skal verkeleg ha lyst på å ete denne kaka. Og så er smaken viktig for at du etterpå kan seie at dette verkeleg var godt, og at du har lyst til å kjøpe ei kake hos oss også seinare, seier Spjøtvold.

Kaker er kos

Som konditor opplever han sterk konkurranse frå daglegvareforretningane.

– Ta til dømes kransekaker, som du no får kjøpe hos billegbutikkane. Det utfordrar oss til å gjere noko meir med kransekaker. Vi skal gje ei oppleving utover det vanlege, seier Spjøtvold.

Han oppfordrar folk til også å ete kaker utanom dei store høgtidene.

– Kaker skal vere kos. Gjerne med eit glas vin til. Vi kosar oss altfor lite med kaker. Og så kan vi heller spasere ein tur etterpå, seier Spjøtvold med eit glimt i auget.